Burresnerre Gallium aparine
Lægeplante som findes i de fleste haver i Danmark, den er utrolig nyttig til de fleste familier.
Urten er fantastisk til forårsrengøring for at fjerne toksinophobninger i lymfesystemet og blodet. Lymfesystemet er ansvarlig for at fjerne toksiner og metabolisk affald fra organer, væv og celler. I modsætning til hjertet i det kardiovaskulære system, har lymfesystemet ikke en pumpe til at flytte affald, derfor kan det blive overbelastet. Tegn på et overbelastet lymfesystem omfatter sløvhed, træthed, hovedpine, dårlig kredsløb og blodkvalitet, hudproblemer og mangel på vitalitet. Burresnerre virker som et opløsningsmiddel, der hjælper med at lette overbelastning og flytte lymfevæsken gennem lymfesystemet, så det bedre kan flyde, derfor er den også vanddrivende.
Burresnerre er ikke kun detoxificerende men også antiinflammatorisk og har mange andre gode egenskaber så brug det tidlige forår til at rense ud og pluk dem i skovbunden eller i jeres haver.
De anvendte dele er: Blade og stængler, frisk saft. (de skal skylles og derefter kan man hælde kogende vand over eller lave et koldt udtræk natten over.) De små kugler kommer først senere og bruges kun som kaffeerstatning efter de har været ristet, de bør ikke spises.